Dette mikroessay ledsager videoværket af samme navn.
Internettet er fyldt med dansevideoer. På den måde er dans blevet til data. Data som kan bruges til at træne “kunstig intelligens”. Data som kan konverteres til penge.
Bag den data ligger et stykke arbejde. Arbejde giver for det meste en gevinst, men det er ikke altid den der arbejder, der får gevinsten. Arbejde kan, ligesom data, stjæles. Dans er arbejde. Dans er data.
For at lave “nye” videoer med “kunstig intelligens”, stjæler man som regel en eller flere originale videoer fra internettet. Den originale video er i mange tilfælde en dansevideo. Den originale video har i mange tilfælde en kvinde i centrum.
Kvindens arbejde som danser stjæles, fordi kvindens dans ses som ubetydelig. Intet værd. Det er ikke tyveri, hvis den stjålne ting er gratis. Men hvorfor så stjæle den, hvis den ikke er noget værd?
Fordi konverteringen fra dans til data skaber værdi i denne online økonomi. Dansen er flydende, midlertidig og værdiløs. Dansens data derimod er kategoriseret, permanent og værdifuld. Dansen kan ikke udnyttes, men dansens data kan blive omdannet til penge og views.
Manden bag skærmen laver en vejledning til hvordan også du kan udnytte andres arbejde til at skaffe views. Views der bliver til data, som bliver til penge i dine lommer.
Manden danser ikke. Manden sidder stille foran sit kamera. Hans mund bevæger sig en lille smule, men for det meste ser vi en skærmoptagelse af et “kunstig intelligens” interface. Hvis nogen stjal mandens video ville resultatet være jævnt uinteressant at kigge på.
Men ikke kvindens. Hendes dans er hypnotiserende, fascinerende, tiltrækkende. Kvindens dans har værdi. Ikke bare som data, men som dans. Som kunst.
Det er dog lige meget. For den som siger dans siger data. Data som kan konverteres til penge. Til views. Til mere data.
—